| |
Presseomtale/nyheder
Fra Nordjyske mm aug/september 2011
Traditionel Kinesisk Medicin - på ægte kinesisk
Mange af de naturmedicinske behandlingsformer, vi kender i Danmark, stammer fra Østen,
hvor de er blevet udviklet og anvendt gennem årtusinder. Som seriøs
Rab-godkendt behandler i Danmark var det derfor med læreivrig nysgerrighed, at
Majbritt Dahl Bendixen drog afsted for at tilbringe et år i Kina.
En Kinamands chancer..?
Det, vi herhjemme med et generaliserende udtryk kalder for alternativ behandling, er i
Kina den traditionelle måde. Traditional Chinese Medicin (TCM) er den samlende
betegnelse. Og regnes som sådan som ligeværdigt stillet med moderne medicin og
uundværlig i en helhedsorienteret sundhedsopfattelse. Så gad vidst, om
kineserne så er sundere, får bedre behandlinger og har større chancer for et
harmonisk liv uden lidelser og smerter?
TCM-behandling i Beijing
Majbritt Dahl Bendixen har været ca. 4 mdr. på et
traditionelt kinesisk hospital, hvor man bruger akupunktur, urtebehandling,
behandling med moxapinde, sugekopper med ild i og masssage. Hun var på flere
afdelinger på 2 forskellige hospitaler samt på 1 privat klinik.
Bendixen fortæller: -Jeg fulgte cheflægerne inden for neurologi (bl.a.
ansigtslammelser), kvindesygdomme (fibromyalgi, menstruations- og
fertilitetsproblemer, overgangsalder osv.), skønhedsberigende behandlinger
(fjernelse af rynker og acne), smerteafdelingen (over hele kroppen), øjen- og
ørebehandling samt en afdeling for lidt af hvert (tinitus, knæsmerter, migræne
etc). Så jeg fik et særdeles bredt indblik i de kinesiske metoder anvendt i
praksis.
Væk med rynkerne
Det pudsige er, at skønhedsbehandling virker til at være et stort hit i Kina, dog på en
lidt skjult måde, fortsætter Bendixen. Hun fortæller, at klienterne først
fortæller, hvilke fysiske symptomer de lider under. Når de så ligger på
briksen, siger de, ”hov forresten, kan du ikke lige fjerne mine rynker også”.
Når hun spurgte lægerne om dette, slog de det lidt hen og sagde ”kineserner
er meget bange for at få rynker og vil derfor også gerne have dem væk, næsten
før de er kommet. Så det er det, vi gør for dem.”
Langvarige forløb
Første gang en klient kommer ind på en klinik på et TCM hospital, er lægerne rimeligt
grundige. Spørger ind til symptomerne, tjekker pulsen og kigger på tungen. Det
giver overblik over, hvilken ubalance den enkelte person går og døjer med. De
mange efterfølgende gange, tjekker de ikke puls eller tunge, det sker først
igen efter en del behandlinger. Mange patienter kommer og får behandling 1-3
gange om ugen i mange uger / måneder alt efter symptomer. De traditionelle
hospitaler i Kina har typisk forskellige afdelinger delt op efter cheflægernes
ekspertise. Derfor bestemmer de også selv, om de kun vil bruge f.eks.
akupunktur, eller om de vil kombinere akupunkturen med urter, sugekopper eller
moxa – en behandling, hvor man holder en rygende pind tæt på det ømme område.
Behandling i DK er grundigere
Bendixens indtryk er, at vores måde at behandle på i DK faktisk er mere nuanceret end
kinesernes: -Jeg fornemmede, at vores tilgangsvinkel er mere grundig, og at vi
umiddelbart opnår resultater med færre behandlinger. Det er måske også
kulturafhængigt, at vi helst vil være effektive i en fart. Behandlingerne i DK
er også enkeltvis dyrere end i Kina. Der vil en patient typisk af egen lomme
betale omkring 10 kr. pr. behandling. Hvis de ingen forsikring har, koster en
behandling ca. 85 kr. I øvrigt betaler en ikke-kineser ca. 130 kr. for samme
behandling! Denne forskelsbehandling er der ikke anden forklaring på, end at vi
ikke er kinesere! Interessant – Tak for the!
Akupunktur daler i popularitet
- Lidt overraskende for mig var det at opleve, at akupunktur ikke længere er nær så
udbredt i Kina, som det var før i tiden, oplyser Bendixen. Akupunktur er nu
faktisk kommet på Unescos liste over bevaringsværdige behandlingsmetoder, idet
den måske er i fare for på sigt at forsvinde ud af samfundet. Hun tror dog
ikke, der er nogen grund til at akupunkturen bliver lagt i skuffen – dertil er
den simpelthen for effektiv efter hendes mening. –Det hænger sikkert sammen
med den vestlige indflydelse på Kina, tænker Bendixen, -selv om det så virker
lidt omvendt, at netop akupunktur jo i stadig større stil nu blive anvendt på
danske hospitaler.
Blufærdigheden må sættes til side
-Når man er uddannet i Europa inden for kinesisk medicin
og naturmedicin, så er det utroligt lærerigt at opleve det på lokale vilkår,
fortæller Bendixen. -Selve indretningen ville nok sætte de fleste nordeuropæerers
blufærdighed på prøve. I et rum på ca. 20 m2 er der 4 brikse med et lille og
ikkedækkende forhæng mellem briksene. Forhæng, som ofte mest bare er i vejen.
Så resultatet er ofte, at patienterne ”bare” går hen til en briks og tager
tøjet af, på nær undertøjet, og lægger sig på briksen. Uden hensyn til om
sidemanden er en mand eller kvinde! -Jeg spurgte en dag en af patienterne, om
kineserne var blufærdige. Hun svarede, at de normalt er meget blufærdige, men
når det drejer sig om behandling på et hospital, har de så meget
autoritetsrespekt, at de bare gør, som der forventes.
Ingen enerum
Bendixen fik hurtigt øje på flere åbenlyse forskelle: - Fortroligheden på et kinesisk
hospital er bestemt ikke på samme niveau som hos en godkendt behandler i det
danske system. I min klinik er jeg altid den eneste behandler, og mine patienter
betror sig meget til mig. Jeg ser samtalen som en yderst vigtig del af mine
behandlinger. Men måske har kineserne så vænnet sig til at tale dybt
fortroligt i rum, hvor der måske er 5-10 sæt ører, der lytter med? Eller også
kommer de i samtalen ikke så dybt, som jeg gør med mine klienter, spekulerer
Bendixen.
Anderledes anatomi!
-I neurologiafdelingen forundredes jeg over antallet af folk med ansigtslammelser.
Der er generelt rigtigt mange ansigtslammelser i Beijing, oplyser Bendixen. Dels
pga. den meget tørre luft (luftfugtigheden er om vinteren på 20%, da der
typisk ikke er nedbør i 5-6 mdr.) dels fordi, der om vinteren er meget koldt,
10-15 minusgrader. Og kinesernes anatomi er åbenbart anderledes end vesterlændinges.
Brusken bag ved ørerne skulle iflg. neurologerne være væsentlig tyndere end
hos vesterlændinge, så de er mere udsatte for påvirkning af kold vind ind til
ansigtsnerverne.
Kosten betyder noget
- Vores generelle opfattelse er, at kineserne stort set kun spiser mad, der er
helbredende eller velgørende. Men når jeg spurgte TCM-lægerne omkring hvilken
kost, de anbefaler til de forskellige personer og deres symptomer, var det meget
ensidige svar, jeg fik! Min fornemmelse er, at de kender de mest basale
principper, men hvis man går dybere ind i kosten, er de ikke specialister. I DK
går vi langt mere videnskabeligt til værks på det punkt, pointerer Bendixen.
Det bedste fra Kina og Europa
Nu er Bendixen så vendt hjem til Klinik Vitalis i DK med hele bagagen fyldt op med
det bedste fra den kinesiske måde at behandle på kombineret med sin tyske
naturmedicinske heilpraktikeruddannelse samt sine danske efteruddannelser inden
for specielt akupunktur og kost.
Hun slår fast: -Kosten er vores brændstof for krop og
psyke, og at vi kan langt hen af vejen spise os til bedre helbred. Derfor vil
jeg fortsat have skarpt fokus på kosten og dens betydning for vores
velbefindende.
Yoga for børn og deres familier
Det virkede meget inspirerende på Bendixen, at Yoga, Tai Chi og Qi Gong foregår overalt -
folk i alle aldersgrupper står på de grønne arealer og dyrker disse
meditative øvelser. Hun pointerer: -Yoga for børn er et vældigt interessant
område, der ikke har været så meget fokus på i DK. I nær fremtid vil
Bendixen nu tilbyde yoga-sessioner for børn, fordi hun kan se, hvordan det
styrker både den fysiske bevidsthed og den mentale tilstand. -Jeg tror, mange
af de ”fortravlede” børn i DK ville nyde rigtigt godt af at kunne lave
yoga, siger hun overbevist. -Det er også noget, man sagtens kan gøre sammen
som familie. Så jeg tænker da også på at lave et yogahold for hele familien.
Faktaboks:
Majbritt Dahl Bendixen er Rab-godkendt behandler og har drevet den naturmedicinske klinik
”Klinik Vitalis” i 9 år i Aalborg. Hun behandler med akupunktur,
kostvejledning, urter og homøopati. Analyseredskaberne er udover tunge og puls
også irisanalyse, blodanalyse samt vegatest - en elektronisk test på
vitaminer, tungmetaller, allergier mm kendt fra bl.a. Lene Hanssons
tv-programmer.
|