Telefon: 40 79 79 40

Lev godt, Le ofte og Elsk meget!

​Øre- og kropsakupunktur

Øre- og kropsakupunktur aktiverer nerverne i bindevævet ved hjælp af nålestik og styrker derved kroppens evne til at helbrede.

Kropsakupunktur

Kropsakupunkturen bygger på kinesernes årtusindgamle viden og tradition. Akupunktur bruges som behandlingsform, hvor man via indstik med ganske tynde nåle i punkter på meridianer og nervebaner påvirker kroppens helbredstilstand. Kroppens energi afbalanceres og symptomerne samt årsagen dertil fjernes. Kroppen vil herefter føles lettere og mere energifyldt.

Navnet akupunktur er sammensat af de to latinske ord akus og punktura, som betyder henholdsvis nål og at stikke. Akupunkturen bygger på den teori, at sygdom og lidelser opstår på grund af energimæssige ubalancer i kroppen, og at disse kan korrigeres ved at stikke nåle ind i særlige punkter gennem huden. Hermed sætter man gang i kroppens egne helbredende kræfter.

Jeg anvender naturligvis kun sterile éngangsnåle. I forbindelse med nålestikket vil du kunne føle en lille smerte eller udstrålende ømhed, der vil aftage når først nålen sidder der.

Øreakupunktur

Øreakupunkturen udspringer af idéen om, at øret er et mikrounivers med over 200 punkter, der afspejler alle kroppens funktioner. Det samme princip er kendt fra zoneterapien.

I dag findes der fire systemer inden for øreakupunktur: det franske, tyske, russiske og kinesiske. Den franske øreakupunktur, auriculo-terapi, blev udviklet af lægen Poul Nogier, og er i dag godkendt som behandlingsmetode af WHO.

Da auriculo-terapi er et effektivt redskab til behandling, bruger jeg som udgangspunkt denne metode i klinikken når jeg behandler med øreakupunktur. Jeg bruger både sterile engangsnåle samt permanåle, der sidder i øret ca. en uges tid.

​Klinik Vitalis​

​CVR: 26581079

Christmas Møllers Vej 7

9210 Aalborg SØ