Vegatesten (1
time)
Hos Klinik Vitalis kan du få et sundhedstjek i form af en vegatest. Med en vegatest kan jeg tjekke, hvordan din
krop har det ift bl.a. vitaminer og mineraler. Det er også muligt at tjekke for
evt fødevareintollerancer og allergier samt organstress og tungmetalbelastning.
Vegatesten kan ydermere indikere stresstilstande i kroppen samt årsagerne dertil og giver dig et fingerpeg om
din sunhedstilstand. Det er ikke en videnskabelig baseret undersøgelse men et
alternativt sundhedstilbud.
Ud fra vegatesten rådgiver jeg dig i, hvad der kan hjælpe dig til at skabe
en bedre balance i netop din krop. Jeg rådgiver dels i evt naturmedicin, kost,
livsstil samt evt yderligere behandling (fx akupunktur, massage ect).
Vegatest, irisanalyse og blodanalyse (1,75 time)
I denne store omgang udfører jeg vegatesten som beskrevet ovenfor.
Derudover laver jeg irisanalyse og blodanalyse. Denne behandling kalder jeg
”det store helbredstjek.” Du skal vælge denne behandling, hvis du har haft
et problem igennem længere tid og ønsker at komme helt til bunds i årsagerne
og dermed genfinde en sund balance.
Jeg anbefaler denne behandling til alle, der kommer første gang med
kroniske symptomer, idet den giver det absolut bedste overblik over, hvor årsagerne
er at finde. Kombinationen af de tre analyseredskaber giver et optimalt
udgangspunkt for behandlingen af dig som klient. Samtidig giver det dig mulighed
for at du fra gang til gang kan følge udviklingen på dels dine øjne men også
via dit blod.
Ud fra de tre test rådgiver jeg dig i, hvad der kan hjælpe dig til at
rette op på dine eventuelle ubalancer. Jeg rådgiver dels i evt naturmedicin,
kost, livsstil samt evt yderligere behandling (fx akupunktur, massage ect).
Irisanalyse og blodanalyse (45 min)
Øjnene er sjælens og kroppens spejl.
Med irisanalysen og blodanalysen får du det jeg kalder ”det lille
helbredstjek” og det giver dig et godt fingerpeg om din krops ubalancer samt
din psykes karakteristika. Dette tjek giver ikke mulighed for at tjekke din krop
for vitamin- og mineralubalancer ej heller for eventuelle allergier og
intollerancer. Hvis du ønsker disse med, skal du vælge ”den store
helbredstjek”.
Opfølgende behandlinger (ca 45 min)
Ved opfølgende behandlinger hører jeg først til det forgangne forløb.
Hvordan du har oplevet tiden siden første/sidste besøg og hvilke forandringer,
du har oplevet. Hvis der er behov for det, tjekker jeg dit blod. Derefter vil
der som regel være en fysisk form for behandling enten i form af ny kur med
naturmedicin, akupunktur, massage eller samtale.
Har du spørgsmål til, hvad du i din livsstil kan ændre for at optimere
forbedringerne, tager jeg gerne en snak med dig om det.
Det vigtigste for mig er, at du får det godt – og ofte kommer
resultaterne hurtigere jo flere steder, der sættes ind. Men det vigtigste er,
at forandringsprocessen foregår i det tempo, du har mulighed for.